Nightshift [ep]
"Dark ambient/drone-duoen Hinsidans bidrag til ep-serien, Nightshift, er strengt taget en omgang odds'n'sods, der ikke har passet ind pŒ gruppens altid meget gennemf¿rte , til tider ligefrem konceptuelle albums. De f¿rste to numre - "The First Time We Met the Blues" og "Labyrinths of Obsession" - er ganske vist studieindspilninger, som er fremstillet med denne udgivelse for ¿je, men resten af materialet er sŒdan set l¿s¿re: Et remix af f¿rstn¾vnte nummer, der er foretaget af L'hombre, samt selve "Nightshift", der er blevet optaget live pŒ Ungdomshuset med Carsten Holm (Before) pŒ bas.
Det bliver det nu ikke ringere af: Faktisk er ep'en et fremragende sted at starte for nysgerrige sj¾le, der ikke kender duoens musik i forvejen, og som mŒske gerne vil have et relativt "tilg¾ngeligt" bud pŒ den. Bevares: "The First Time We Met the Blues" starter med den type lurende droner, gruppen mŒske om noget har specialiseret sig i, men forl¿ses efterhŒnden i en spinkel kosmisk melodi af den type, kunstnere som Cluster, Eno eller Jarre kunne have tryllet frem sidst i 70'erne. SŒ er der anderledes tryk pŒ "Labyrinths of Obsession", som kulminerer i en inferno af hŒrde, zappende beats og skrig, der lyder som om, at de kommer ud af munden pŒ en rablende galning - alene for dette nummer er ep'en v¾rd at eje.
Derfra er udspillet en ganske rytmisk aff¾re. L'hombres remix l¿fter trofast forl¾gget ind i et nyt, beatdomineret setting, som holder den helt rette balance mellem det funky og det smadrede. Og titelnummeret er en sugende EBM/ambient-hybrid, hvor fjendtlig elektronisk susen, et monotont zappende beat, lag pŒ lag af effekter samt en vokal, der minder om Clock DVA's Adi Newton, hvis han var sp¾rret inde i et bip-spil, finder sammen i et centerl¿st, men ikke sŒ lidt fascinerende forl¿b. Jo, det kan meget vel v¾re, at det er "Labyrinths of Obsession", der for alvor bliver stŒende efter endt lytning, men rodekasser kommer altsŒ sj¾ldent mere sp¾ndende end Nightshift ep.